Spraymaling
Er skabslågerne blevet lidt for slidte og kedelige? Trænger radiatoren til at blive friske lidt op? Kunne trappestigen trænge til en overhaling? Eller er det møblerne, som der skal gøres noget ved? Det kan også være patentflasken eller lysestagen, der ikke sådan helt passer ind i stuen længere … Så kan det være, at en gang spraymaling er den helt rigtige løsning for dig!
Spraymaling giver dig resultater, som du ellers kun kunne drømme om! Hvis du ikke har prøvet at give en gang spraymaling før, så overvej det, hvis du har ting, møbler eller andet som du er træt af og overvejer at skifte ud. Spraymalingen kan betyde, at du kan ’genbruge’ dine gamle ting og møbler eller arvestykker, som måske ser lidt kedelige ud. Det er godt for både miljø og økonomi – og så er det faktisk ret tilfredsstillende at skabe nye flotte ting og møbler ud af det gamle.
Spraymaling for det nemme og flotte resultat
Det er hurtigt og nemt at få fantastisk flotte resultater med en gang spraymaling. Hvis du aldrig har prøvet at spraymale før og er lidt usikker, så kan du simpelthen blot øve dig på et stykke træ, som du har liggende i redskabsrummet eller på en gammel vandkande. Det er selvfølgelig en god ide at vælge det samme materiale, som det du egentlig vil spraymale. Som altid skal du gøre dit forarbejde ordentligt for at få et godt resultat. Når du spraymaler, maler du med et ganske tyndt lag maling – det er det, som sprayflasken giver dig! Det giver en fantastisk flot og ensartet overflade, men hvis der sidder rust eller skidt på overfladen, så vil det kunne ses gennem spraymalingen. Så derfor skal du sørge for, at tingene er helt rene og fri for støv, inden du går i gang. En gang let slibning kan måske være en god idé.
Når du spraymaler, skal du sørge for at dække godt af, så det, der ikke skal males, ikke får spraymaling! Hvis du ikke har et passende værksted, så kan du sagtens vælge at spraymale udenfor. Vælg en dag, hvor det ikke blæser for meget – så slipper du for, at malingen blæser den forkerte vej, eller at der blæses støv op på den flotte nysprayede overflade.
Spraymaling skal ganske enkelt prøves! Det kan være bøjlerne i entreen, der får en frisk farve, som lyser hele entreen op – eller det kan være den store kedelige skænk, der får nyt liv. Se de mange farvemuligheder og prøv, hvad spraymaling kan gøre for dig. Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med spraymaling, så ring til Nordfyns Farvecenter, som står bag MestersMaling.dk. Vi giver dig professionel råd og vejledning!